15. April 2004

3-1 sejr i DONG-Cuppens 1. runde

Smølferne fik en pligtsejr med sig hjem, i første indledende runde af DONG-cuppen, efter en noget ineffektiv indsats.
Første halvleg var kendetegnet ved en mængde off-side kendelser mod smølferne, og en del dårlige afleveringer. Men det blev da til en enkelt friløber, da et udspark fra Thomas blev snittet videre af Dif, og Christian kunne så med et løft over målmanden scorer sit første mål for AC Smølf i sin bare 3. sæson. Inden da havde Dif selv været tæt på, men hans skud blev snittet på stolpen af målmanden. Også Højgaard havde en stor chance som blev brændt.
Med angribernes manglende effektivitet måtte der andre midler til, og det blev 2-0 til smølferne efter en lille halv time, da Stoffer lagde indover med venstrebenet til en fri 2-meter, der kunne score med et efterhånden sjældent hovedstød.
Pausen bragte mængden af offsides en smule ned, efter at der kun blev spillet når der var tyk ONside. Således blev det til en del friløbere til blandt andet Dejbjerg og Pau, men som i sidste kamp manglede der virkelig skarphed i de situationer.
Kun en enkelt gang lykkedes det at score da Højgaard spillede Stoffer fri, og han kunne afdrible målmanden og trille bolden i mål til 3-0. Det kunne have blevet 4-0 da Vork blev spillet helt fri, men en håbløs offside kendelse, indrømmet af dommeren efter kampen, udløste i stedet en advarsel til Vork for voldsomme protester. Efterfølgende kunne Dynamo så spille op og reducere på noget nær deres eneste skud inden for rammen.

Kampfakta: Dynamo Petrobras - AC Smølf

I anden runde har AC Smølf trukket en på papiret noget sværere modstander da vi får besøg af Sorring/Toustrup IF fra serie 4 allerede på tirsdag den 20. April.

Snefens