10. April 2005

Storsejr i sæsondebut

Turneringen skulle i gang efter en rundes udsættelse, der var trænerdebut og spillerdebut på programmet i dette lokalopgør i Holme. Internazionale som vi havde stiftet bekendtskab med i en træningskamp for et års tid siden, i den famøse kamp hvor de fik lov til at sende 3 mand frem for at sparke straffe i feltet. De var ikke gode dengang og lad det være sagt, de var heller ikke gode denne gang. Smølferne startede ud i den oftest fortrukne 4-4-2 med henblik på kontrolleret spil ved jorden. Det gik så som så med dette, men presset modstanderen tilbage på banen fik vi i starten af kampen fint. Dette resulterede i de første minutter i flere små chancer og efter 10 min hvor Diff smider et indkast ind i feltet, der passere uhindret til Jermiin der kontrolleret kunne svinge skanken og "tordne" bolden i målet til 1-0, så det ud til at der ikke skulle komme de store problemer med at hive årets debutsejr hjem til den nye trænerduo.
Det skulle dog vise sig 3 min senere at der alligevel skulle kæmpes lidt for sejren, da dommeren overså en klokke klar offside, da en modstander sparkede på mål og en af hans egne stod tykt offside ramte bolden og heldigt styrede den i mål. 1-1. Her efter var der lidt rodet spil hvor det dog stadig var smølferne der stod for det meste og i det 21 min. Udnyttede vi et hjørne til max da Diff's centrering blev headet i mål af Sten. Samme Sten sørgede for at vi i det 32 min kom foran med 2 ved at flot kanonere bolden op i krogen på et spark lidt uden for feltet. Pause.
Anden halvleg blev en omgang fucked op bold, hvor modstanderen var mere interesseret i at sparke smølferne ned på så mange forskellige måder som muligt, det lykkes dem ret godt uden at blive straffet for dette. I mellemtiden kunne de små blå score 4 gange ved Jermiin, Jeppe, 2-Meter og Stoffer. Flere store chancer blev også brændt (spørg bare 2-Meter, han kan nok huske et par stykker) og vores keeper Krelle kunne pille et straffe han selv havde begået so dermed sluttede den kamp. Alt i alt en kamp hvor smølferne klart viste de var bedre end modstanderen, og kunne bevare fatningen næste 100% gennem kampen. Dog skulle man mene at vi burde have vundet to cifret, men alt i alt godkendt må man sige til en 7-1 sejr på "ude bane".

Kampfakta: Internazionale - AC Smølf

Stoffer