Sidste kamp mod Den Internationale Klubs uafgjorte resultat skulle ændres, og en mindre formmæssig deroute skulle vendes denne dag. En meget varm eftermiddag dannede rammerne for matchen, men det skulle vise sig, at de mørklødede herrer fra Den Internationale Klub ikke var i stand til at konvertere denne komparative fordel til en sejr.

Første halvleg af kampen vil dog ikke gå over i historien som smølfernes bedste. Udover en god chance til Stoffer fra kanten af feltet og Vorks gule kort - der skulle vise sig at være det første udtryk for Vorks indædte kamp mod modstanderne, dommeren og verdens uretfærdighed - var der ikke meget at bemærke.

Generelt var spillet for febrilsk og mættet med fejlafleveringer over hele linjen. Fejlafleveringer der heldigvis ikke resulterede i at vi kom bagud. Modstanderne viste sig at være for ineffektive, og et stolpeskud direkte på frispark var det nærmeste de skulle komme en føring i denne kamp. Sikkert også grundet Den Internationale Klubs to advarsler i første halvleg, hvoraf den ene var for noget så usædvanligt i en serie 5 kamp, som usportslig optræden.

Anden halvleg skulle blive langt bedre fra vores side, og tidligt i halvlegen tog vi føringen, for aldrig sidenhen at afgive den. 53 minutter inde i kampen skulle det store fremmøde og engagement til træning på det sidste vise sig at bære frugt. Christian havde instrueret os i en diabolsk plan af en hjørnesparks-kombination… Modstanderne stod paralyserede tilbage, da Stoffer slog bolden indover mens 2-meter stormede mod første stolpe, lettede, og headede bolden sikkert ned i det lange hjørne… 1-0!

Kampen bølgede lidt frem og tilbage de næste ti minutter, indtil Glenn valgte at tage sagerne i sine egne hænder. Smidig som en kat driblede han sig forbi 2 modstandere nede i frimærket (i lægmandstermer: det ene hjørne af banen), for dernæst at lægge en præcis tværaflevering ind til en fremadstormende Daniel, der elegant lagde bolden forbi Den Internationale Klubs målmand... 63 minutter spillet og 2-0!

Vores flotte spil blev dog ramt af et par skønhedspletter midt i anden halvleg. Først, da Den Internationale Klub i 65. Minut reducerede på et nydeligt langskud, som Jan var chanceløs overfor. Et langskud der dog muligvis kunne have været forhindret, hvis deres spiller ikke havde stået helt og aldeles fri udenfor feltet… 2-1.

Efter 75 minutter skulle en situation opstå, der blev flittigt kommenteret efter kampen. Højgaard kaster et langt indkast halvvejs inde på Den Internationale Klubs banehalvdel, som undertegnede sætter efter, blot for at blive hevet ned og blive udsat for benspænd inde i feltet af en forsvarsspiller, der tydeligvis var mindre elegant end Per Nielsen var i sine velmagtsdage (hvis man kan tale om sådanne)… Straffe! Bjælke går som vanligt mod pletten… MEN BRÆNDER! Onde tunger vil vide, at modstandernes målmand faktisk havde lagt sig i venstre side af målet førend Bjælke havde fået placeret bolden på straffesparkspletten. Resultatet var altså stadigvæk 2-1, og sejren endnu ikke sikker.

Efter 78 minutter blev sejren dog cementeret. En bold blev spillet op mod Stoffer, der får headet den videre til undertegnede, der får sendt fart i bolden med et (åbenbart) utroligt undervurderet venstreben. Den ryger via overliggeren ind bag Den Internationale Klubs målmand… 3-1 og sejren var i hus.

Afslutningsvis skal Vorks interne kamp mod modstanderne nævnes: "Hvad fanden har du gang i?! […] Han slår sgu da ud efter mig!" … Flere mindre sammenstød kulminerer, da en modstander slår ud efter Vork, hvilket resulterer i, at Vork med to hænder i brystet sender den tydeligt overmatchede modstander i græsset… Der råbes, skubbes, og flere af modstanderne puster sig op overfor Vork… Man følte sig et kort øjeblik hensat til en scene i en balinesisk hanekamp. En generelt dygtig dommer fik dog dæmpet gemytterne, delt kamphanerne, og kort tid efter fløjtet kampen af til en AC S.M.Ø.L.F. sejr, som var resultatet af en nydelig anden halvleg fra vores side.

Kambskard.