Kampen blev således også fløjtet i gang og bød indledningsvis på nogle store muligheder til TST – arkitekterne bag var selvfølgelig smølfernes forsvar (med undtagelse ”Slagter”, som var travlt beskæftiget med at tirre modstandernes højrefløj). Heldigvis var TST for ringe til at udnytte de muligheder vi forærede dem, og når de nu ikke kunne score, kunne smølferne jo ligeså godt byde ind, hvilket vi gjorde med en fin kasse af Stoffer, som med venstreskøjten resolut huggede en nedfaldsbold i kassen til føringen 1 – 0. Forinden havde Højgaard dog indkasseret et måske lidt hårdt dømt gult kort for en forseelse, der dog var komplet unødvendig, men når man kan tælle sekunderne fra modstanderen slipper bolden og til man tackler/løber manden ned, er risikoen for et gult kort absolut til stede. På samme måde blev en spiller fra TST præsenteret for et gult kort umiddelbart efter, at smølferne igen var 11 mand på banen. Scorekortet viste således 1–1 i gule kort men måltavlen viste 1 – 0 til smølferne, som var i rimelig kontrol det meste af 1. halvleg, men som så ofte før, skulle kampen vise sig at blive et studie i brændte chancer. Alene i 1. første halvleg tegnede Gotte, Stefan O. K., Bjælke og 2-meter sig for en del af slagsen og særligt sidstnævntes patetiske forsøg på et lop, som endte med at trille ud over baglinjen 2 – 3 meter ved siden af mål, opsummerer ret præcist smølfernes manglende effektivitet foran mål.

Ved 2. halvlegs start, var smølferne derfor kun i front med en enkelt pind, hvilket hurtigt skulle vise sig at blive fatalt. Der gik nemlig ikke mange minutter før Bette-Christian spillede en af TST’s spillere fri (efter et forsøg på en vanskelig aflevering over 2 meter til en udækket Stoffer), og med frit løb mod mål sparkede den grønklædte TST-spiller bolden i mål uden chance for undertegnede, som endnu engang havde taget plads mellem stængerne. Kort tid efter lå bolden igen i rusen efter et skud var blevet rettet af, hvorfor jeg igen måtte fiske bolden ud af netmaskerne. Resten af kampen bød på et væld af brændte chancer af både Gotte, 2-meter (som i øvrigt ellers udmærkede sig ved at vræle om kap med TST-spillerne) og Bjælke. Specielt Bjælke må have sovet helt forfærdeligt natten til mandag, eftersom han totalt upresset og til manges store forundring og fortvivlelse formåede at dirigere et hovedstød op på overliggeren fra kun en ½ meters afstand – imponerende!!

Kampen endte således 2-1 til TST – et ikke særligt retvisende resultat eftersom TST’s chancer blev skabt af smølferne, og vi samtidig brændte flere chancer end Rambo slog sovjetiske soldater ihjel i ”Rambo 3”.

/Vork