29. April 2011

Fuglebakken vs. AC S.M.Ø.L.F

5-1

(2-1)

Denne fredag aften, var det anden gang på en uge, at smølferne skulle møde et hold ved navnet Fuglebakken. Det var en smuk forårsaften og smølferne var tændt og klar til at tage hævn for det forsmædelige nederlag i pokalturneringen på 6-1 til dagens modstanders navnebror-hold. Men lad det allerede være sagt, at Fuglebakken, nok ikke er nogen smølfers ynglings klubnavn i denne forårssæson, for det blev til endnu end snitter til de blå. Som i dagens anledning var i hvide udebanetrøjer, som også var tilfældet mod Fuglebakken tidligere på ugen, så det må være trøjerne den er gal med.

Smølferne lagde lidt nervøst ud, men fik efter de første par minutter, styr på spillet og spillede sig fint frem i banen. Et indkast fra undertegnede blev sendt videre frem af banen af dagens store angriber Søren, til en anden nyerhvervelse David, som fikst assisterede Gotte. Gotte fik taget boldet med sig i feltet og uden betænkningstid lagde han den ind med venstreskøjten, uden for keeperens rækkevide. 0-1 til smølf efter bare 5 min.!

Nogle minutter senere buldrede smølferne frem af banen igen og Gotte blev sendt af sted ind i modstanderens straffesparksfelt, han når bolden først, bliver savet over (det kunne både tydeligt ses og høres), og får straffespark, eller nåh nej, målspark?! For man kan ikke få straffe når modstanderen bare går efter bolden, som dommeren mente. Meget mærkelig og meget forkert dom! Især fordi det efterhånden må være min tur til at sparke straffespark? Og ikke nok med det, så måtte Gotte trække sig skadet ud af kampen efter den duel.

Herefter gik det bare ned af bakke for smølferne. Efter 23 minutter spiller modstanderen en lang boldt frem af banen og Dejbjerg må i løbeduel med angriberen, han går efter bolden, men når lige at tænke (og sige ”pis!”) og modstanderen bider i græsset. Heldigt at smølferne forbliver 11 på banen og heldigt der kun dømmes frispark og ikke straffe. Det skulle man tro, men fra kanten af feltet krøller modstanderen bolden over fire mand i muren og op i hjørnet, over Bjælkes hænder, som i dagens anledning var skruet på et par løse (homo)håndled. 1-1.

Modstanderen nåede også at komme på 2-1, bare tre minutter før pausen. En bold bliver clearet fra smøfernes forsvarszone, men bliver sendt direkte tilbage og midt i en gang forsvars/klumpspil, som mest af alt lignede en blanding mellem kluddermutter og twister, bliver bolden skovlet i mål og smølferne er bagud ved pausen.

Anden halvvej viste sig ikke at blive meget bedre. Smølferne blev udstillet på deres kondition (og måske et par andre ting) og var ikke i stand til at lægge et seriøst pres på modstanderen, som derimod løb de ekstra meter. Smølferne blev passeret tre gange yderligere i det 58. 61. og 82. minut på alt anden end imponerende forsvarsspil, men det skal siges at hele organisationen på dette tidspunkt var faldefærdig. Det eneste opløftende fra smølferne i en 2. halvvej, der var kedeligere og sløjere end døde pausefisk, var et skud der blev afværget på stregen og forhindrede en debutscoring til Mattias og så skal Sørens veltimede tackling/nedslagtning også nævnes, her var der endnu et klokkeklart straffespark, som blev overset af kampens dommer og måske et rødt kort, som kunne have skæppet lidt i klubkassen.

Dagens højdepunkt måtte derfor være fejringen af Gottes kamp nummer 100 og det dertilhørende ølbad. Næste gang må det være sejrsøl, for de smager bare bedre.

Det er ved at være på tide, at smølferne kommer ordentlig i gang og jeg forventer at se 14 krigere der går på banen i tirsdagens kamp og skaffer smølfen sæsonens første tre point!

//Glenn