Efter en super god start på kampen stod det allerede 1-0 til smølferne efter 3 minutter. Det kollektive pres fungerede optimalt; vi satte konstant deres bageste geledder under pres og erobrede mange bolde. Således også til det hurtige 1-0 mål, hvor Stoffer og David i en Xavi-Messi-agtig (uden yderligere sammenligning!) indbyrdes forståelse overspillede deres flade 4-back-kæde. Deres stopper gik frem i Stoffer, som tippede bolden elegant over forsvarsklippen med den helt rigtige fart og timing til løbet i dybden af David, der kunne medtage bolden med låret og derefter loppe den kælent over den fremadstormende keeper.
Der havde under opvarmningen og i oplægget til kampen været stor fokus på, at deres brede keeper formodentlig ville være væsentligt lettere at passere i højden frem for i siden, hvilket kynisk blev udnyttet af A.C. Smølf efter blot 3 minutter.

Og så forventede alle et stormvejr fra Fuglebakken. Men smølferne blev ved med flotte kombinationer og generelt klogt og organiseret fodbold.
I kampens første kvarter kunne Gotte nemt have gjort det til 2-0 efter et flot gennembrud, men denne gang var heldet med deres runde keeper.

Kampens dommer, Columbo, satte sit præg på kampen i det 10. minut, hvor han - i forbindelse med lidt småbrokkerier fra vores side ved et mikroskopisk dømt frispark - med 100 Decibel og 6,2 på Richterskalaen brølede: ”Nu lukker du. Det er MIG, der bestemmer.” (Eller noget i den retning - formodentlig væsentligt dummere, end man lige kan forestille sig.)

I et sjældent angreb fra Fuglebakkens side afværgede Dejbjerg situationen ved konstant at jage bolden fra mand til mand, indtil de splejsede gråspurve i deres mangelfulde teknik skød bolden ud til indkast.

Derefter fulgte et lille kvarters stillings-krig, men dog fortsat med smølfernes dominans. Fuglebakkens spil fungerede ikke. De kunne kun spille på lange bolde (ligesom i den første af de indbyrdes opgør), men vores 4 bageste og Bjælke havde fuldstændig styr på dem. Måske lige med undtagelse af en lidt nonchalant episode i kampens allerførste sekunder, hvor vi heldigvis slap med skrækken.

I 27. minut havde de blå tilkæmpet sig et hjørnespark. Stoffer, med stort engagement og løbepensum i kampen, tog sig af dødbolden, som endte med at blive en assist til et 2-0 mål sat i kassen af Alex. Boldens bane passerede ellers en fuldstændig blank 2-meter, der fra utrolig kort afstand næsten bare skulle have ramt bolden for at bringe smølferne på 2-0. Men måske var det i opspringet, at 2-meter uselvisk når at orientere sig om, at Alex stod ligeså fri og dermed blot ville give Alex fornøjelsen af at score, efter at 2-meter med sit flot headede hul i luften fuldstændig fikserede deres målmand – og øvrige forsvarsspillere på stregen. Bolden endte således for føderne af Alex, der så ud til at stornyde øjeblikket – for bolden skulle lige smådribles, tippes, tjattes og pjattes med på ægte brasser-manér før den endelig passerede stregen. Nærmest som en bøddel, der trækker pinen ud for den dødsdømte. Og dødsdømt var Fuglebakken på dette tidspunkt. I jubelscenerne og tilbageløbet fik 2-meters uselviske detalje Bjælke til at råbe: ”Godt set, 2-meter!”

Det gode spil fortsatte, og A.C. Smølf producerede flere gode chancer. Gotte var naturligvis involveret i nogle stykker. Den ærgerligste lige før halvleg, hvor et flot angreb blev kronet med en skarp og kompetent afslutning nederst i nærmeste målhjørne. Skuddet tog indersiden af stolpen og trillede på tværs af målet – desværre få centimeter på den forkerte side af stregen. Et angreb og en aktion, der havde fortjent en bedre skæbne. Og 3-0 havde været fuldt fortjent til halvleg.

Daniel, der havde været i byen dagen inden, benyttede halvlegen til at finde fornyede kræfter via en opkvikkende (og udrensende) tur i busken!

Smølferne forberedte sig igen på stormvejr i 2. halvleg, for 2-0 er jo som bekendt den farligste føring i moderne fodbold. Men smølferne overvandt det første pres fra Fuglebakken og sad så igen på kampen. Indpiskeren Stoffer udviste stor kampgejst og fightede sig i 51. minut til en stor chance: efter flot erobring og gode hurtige kombinationer så Stoffer sit snit til at sende bolden i dybden til sig selv uden om deres bageste mand på et tidspunkt, hvor smølferne fangede deres 4-back-kæde højt oppe på banen. Bolden på højre side af forsvareren; Stoffer – i høj fart – venstre om manden. Endda uden om manden i en rigelig stor bue, hvilket dog ikke forhindrede den totalt afklædte forsvarer i resolut at flytte sit dovne korpus mere end en meter mod højre direkte ind i Stoffer. En grim off-strucktion og et klart rødt kort.
Fuglebakken må imidlertid have doneret et 10-turs øl-kort til det lokale værtshus til Columbo i pausen, for den hidsige, iltre mand i sort tog fuldstændig fejl af situationen. Han fløjtede uforståeligt frispark til Fuglebakken, og da Stoffer – forståeligt – ytrede, at det kunne han ikke forstå (og måske endda foreslog, at kendelsen skulle have været den anden vej), ja, så slog det klik for den tidligere søfarer, der arrigt viste Stoffer det gule kort.

Dermed fik smølferne en god chance for at vise god gejst og høj moral. Kampens velfortjente fighter, Leth, trådte i karakter og gik – som i resten af kampen – forrest i nærkampene og var god til at afdrible og holde på bolden. Generelt taktisk klog fodboldkamp fra ham – og hele holdet.
På den måde lykkedes det smølferne at holde Fuglebakken fra faddet i undertals-perioden, og rækkens tophold blev tydeligt mere og mere frustreret.

Atter fuldtallige lukkede A.C. Smølf kampen: 2-meter gennemførte et kraftfuldt raid fra banens midte, hvor han afdriblede en 3-4 mand. Efter at have nydt driblingerne stoppede han op, kiggede op og fandt David fri på midten af fugleskræmslernes banehalvdel. Herfra kombinerede David og 2-meter sig med en 3-4 pasninger let og elegant gennem deres tamme forsvar. En sand legestue. Sidste pasning, en assist fra 2-meter, trillede perfekt i dybden til David, der kunne tage bolden med sig i løb mod venstre. Og i samme bevægelse kunne han nemt udplacere deres tykke keeper med en kølig yderside ned i bunden af højre side af netmaskerne.
62 minutter spillet og 3-0. Kampen var afgjort.

Kampreferatets skribent talte sig kun frem til 1 kæmpestor chance til Fuglebakken i løbet af kampen, som de dog brændte på det skammeligste. Generelt var topholdet pinlige og fuldstændig udspillet af de overlegne smølfer.

Den sidste halve time var der ikke tvivl om kampens resultat; A.C. Smølf styrede og kontrollerede begivenhederne og holdt professionelt det flotte resultat frem til slut-fløjtet.
Og kampens resultat skal nok have fået et enkelt eller to af rækkens øvrige hold til at tænke: ”Hvad skete der lige dér?”

Hvem der vandt den efterfølgende – og ligeså vigtige – crocket-turnering vides ikke. Turneringen blev færdigspillet efter redaktionens lukketid.