En ganske almindelig søndag aften i August skulle smølferne prøve sig imod Fuglebakken, som sidste gang de to hold mødes – vist i cup’en i foråret – gjorde det onde ved smølferne og sendte dem ud med en ordenlig røvfuld. Derfor var der lagt op til noget af en revance, da det ikke skal hedde sig, at en smølf bliver snydt to gange, med mindre selvfølgelig, det er en ’næl, hvilket godt kan resultere, at en smølf kan blive snydt op til en fire-fem gange i streg. Nå, men lad nu det ligge. I hvert fald var der lagt i kakkelovnen til noget af et opgør, og alle de 11 spillere smølferne kunne mønstre (for øvrigt rimelig ringe af alle jer der ikke lige ”kunne” komme) var tændte fra starten.

I udgangspunktet hed smølfernes strategi at spille langs jorden – som ca. har en 50% chance for at give et positivt udfald – men efter at have beskuet Fuglebakkens hjemmebane blev der fluks taget en beslutning om at spille på lange, høje bolde istedet. Banen var af en sådan fatning, at selv Smølfernes gamle hjemmebane på Holme skole kom til at ligne en decideret Camp Nou til sammenligning. Til dato den ringeste bane Smølferne har spillet på.

For ligesom at afdramatisere begivenhederens gang kan det allerede nu siges, at den nye – nogle ville måske betegne den som gammel – konstellation i midterforsvaret bestående af 2-meter og Bette formåede at lukke Fuglebakkens angribere fuldstændig ned, så den eneste chance de reelt havde var et forkølet skud på mål, som Krelle nemt kunne redde. Dertil skal det siges, at Wozzy på venstrebakken, Robert på højre samt de to ”defensive” midt’ere Kampskard og Glen sørgede for at lukke modstanderenes offensive essere helt nede, hvilket gjorde arbejdet relativt nemt for Smølfernes krumtappe i forsvaret. Så er chancerne imod Smølferne klaret, lad os nu koncentrere os om Smølfernes chancer.

Angrebet bestod i dag af Stefan og Gotte, en særdeles farlig cocktail, som tilsammen har scoret 72 mål – godt nok har den ene af dem scoret langt de fleste, men lad nu det ligge. Det var i særdeleshed også Gotte, som stod for de største chancer for Smølferne. Gang på gang drev han gæk med modstandernes forsvar, og med driblekundskaber som kun en Ronaldo eller Messi kunne efterligne, satte han gang på gang sin direkte oppasser af. Desværre manglede den sidste skarphed foran målet, derfor endte kampen 0-0, som man skal tilbage til foråret 2010 for at finde sidste gang dette var det endelig resultat efter 90 minutter.