En ganske almindelig søndag i landet mod nord – bedre kendt som vikingernes land – skulle vise sig at udvikle sig til et sandt historisk drama. Hen på de sene eftermiddagstimer sejlede et skib fyldt med sultne, blodtørstende, fysiske pragteksemplarer og overalt frygtede smølfer ind i bugten ved Ellekærskolen, klar til at rasere og ødelægge de stakkels lærdes (JAI’s) forsøg på at etablere et mindre fredeligt lokalsamfund. Sværdene var skarpslebne, skjoldene skinnende rene og kampgejsten på uhørte højder. Scenen var sat til det helt store slag på Ellekærskolen.

Invasionen startede dog langt fra som ventet! De bomstærke (men lettere dumme) smølfer viste sig at have undervurderet JAI’s akademiske kløgt og kamptaktik på det skammeligste. Allerede efter 5 minutters kamp var smølferne blevet bombarderet 2 gange af de rappe akademikere, som udnyttede flankerne højst overraskende. Det var 11 småforvirrede smølfer, der oksede rundt inde på arenaen de første 10 minutter, og der var ikke meget taktisk hjælp at hente fra de 3 mand på sidelinjen, som stod mindst lige så lamslåede måbende og uforstående og iagttog massakren. Forfærdelig start!!!

Smølferne fik trods alt omringet en enkelt af JAI’s generaler og sendt ham til 10 minutters tælling, da han havde forsvaret sig med særdeles ufine metoder. Den mindre periode i overtal havde dog på ingen måde positiv effekt på smølfernes præstationsevne, om end den skabte en anelse mere ro over kæderne.

Nok snak om nordiske krigere – nu skal ærmerne smøges op! Efter 20 min vurderede 2-meter, at der måtte ske et eller andet drastisk. En småskadet Daniel var tvunget til at tage et hvil på bænken, og hvad gør en ægte træner så….? Smider selvfølgelig sig selv på toppen! Der var tilsyneladende ikke mange åbenlyse kritiske bemærkninger til denne disposition – snarere hovedrystende erkendelser i stil med ”det måtte jo komme”, da den høje tosse flere gange tidligere havde bebudet, at han burde omskoles fra forsvarer til angriber. Det skulle vise sig at være et højst overraskende genialt træk af en træner, som til tider mangler en stor mængde selverkendelse i sine teorier J. I samme ombæring blev Mathias skiftet ind i forsvaret, for at dæmme op for JAI’s angrebslyst over højrekanten.

Allerede få sekunder efter indskiftningen måtte Vork tørt konstatere, at 2-meter så lettere tung ud på dagen, og opfordrede manden til at arbejde lidt mere for sagen. På det tidspunkt brugte undertegnede flere kræfter på at holde (endnu et genialt træk) benskinne-målmandshandskerne nogenlunde præsentabelt siddende under strømperne, end på rent faktisk at spille bold! Der skulle dog kun gå 5 minutter før målmandshandskerne for første gang lynede. En fremragende spillende Højgaard tog et af sine mange seje ryk langs højrekanten, og sendte en knaldhård flad aflevering på tværs af det lille felt. Ved bagerste stolpe sled ingen ringere end 2-meter sig foran sin oppasser, og sendte læderet i kassen til 1-2. Smølferne livede pludselig lidt op…

Men kun for en stund! Allerede 7 minutter senere var den gal igen. Manglende strukturering og opbakning i det defensive spil førte til endnu en foræring. Smølferne måtte gå til pause med en alt andet end godkendt præstation bagude 1-3.

Der var ikke tid til meget te i halvlegen. Denne var snarere genstand for en heftig debat, hvor alle havde hver deres mening om situationen inde på banen. Forslag til forbedringer var der nok af – et af dem løb på, at vi skulle fokusere på at komme MEGET bedre fra start i 2. halvleg end tilfældet i første. Der blev talt for døve ører….

Smølferne kom ud til 2. omgang med vanlig ukoncentreret tilgang til sagen. Allerede efter 2 minutters spil måtte Krelle endnu engang gå den tunge gang ind til bagstiveren og fiske en løs bold ud af nettet. Man må efterhånden erkende, at AC S.M.Ø.L.F har en bemærkelsesværdig tendens til, at give mål væk i startfaser af spillet. Stof til træningsbanen…! Der blev sågar igen scoret 2 mål inden for den første håndfuld minutter – men denne gang vågnede smølferne op.

Blot et par minutter efter 1-4 scoringen sendte Bjælke et nydeligt indlæg mod fjerneste hjørne af målfeltet. 2-meter steg til vejrs og headede i retning af modsatte opstander. Hvem fandt boldens vej frem til her…..ingen ringere end Vork, måltyven fra Bilbao, som på elegant vis fik ekspederet kuglen det sidste stykke over stregen. Smølf var vågnet op fra de døde….og det skal jeg så sandelig love for, at de gjorde! I løbet af de næste små 20 minutter gjorde smølferne det ikke blot til 3-4 men fuldendte comeback’et med et udlignende mål til 4-4. Vægten var tippet, JAI’s spillere hang med hovedet, virkede trætte og det var tydeligt at se, hvilket hold, der nu havde troen på sejr. Den første scoring (efter 57 minutter) blev signeret Højgaard på et oplæg fra 2-meter. Udligningen (efter 69 minutters spil) sørgede ”ham den lange” selv for med et udmærket skud fra højrekanten – oplægget stod Vork for.

I det efterfølgende kvarter gik kampen ind i en noget nervøs fase. Begge hold havde chancer til at bringe sig i front, men udmærkede redninger af både Krelle og JAI’s keeper sørgede for, at alt var status quu. ”Det skal satme være løøøvn!” sagde en JAI forsvarer med kun 1 minuts penge igen. ”Der skal 3 point på kontoen – hvis ikke til os, så til smølferne!” ….og det mente han sgu. Højgaard tog et af sine eminente ryk langs venstrekanten og sendte en flad bold indover. Ved forreste stolpe dukkede omtalte JAI spiller op og torpederede bolden i eget net via undersiden af overliggeren. En fantastisk afslutning på en fantastisk kamp, som nok vil skrive sig ind i smølfehistorien.

AC S.M.Ø.L.F vandt – ikke umiddelbart fortjent – men underholdende 5-4 over JAI.

2-Meter