26. August 2012

Kampreferat, ASA 2 – 2 AC SMØLF


Banerne ved Svømmestadion, 26. august 2012

Smølferne mødte alt andet end friske og veloplagte op. Flere havde svære tømmermænd, og generelt blev der tøse-pevet en del over regnvejret.
Vi var en sølle flok at se på. De mange medrejsende udeholds-fans havde umiddelbart ikke meget at holde nogen former for håb i.
Modsat forholdt det sig med ASA, som energisk og seriøst tonsede igennem en halv times intensiv opvarmning. Og samme hold havde vist nok vundet 13-3 over smølferne til Holsted-Cup. Og 6 eller 8 – 0 i deres første pulje-kamp.
Nej, smølferne var i den ynkeligste tilstand, undertegnede endnu har set dem i.

MEN

The Man with the Plan lagde op til at spille klogt, rutineret og placere os kompakt på banen. Taktikken var klar: spar på kræfterne, stå kompakt og gør dem frustrerede over ikke at kunne finde hullerne.
Og egentlig holdt planen. Der var rigtig god kommunikation rundt om på banen. Og ASA blev tvunget til lange bolde som vi let kunne trevle op. Når de endelig var på vej til et rigtigt gennembrud var fodboldhjernerne i Dough Mountain og 2-meter de vævre ASA-spillere overlegne og fik gang på gang off-side-fælden til at klappe!
Bevares, ASA havde spil-overtaget, og smølferne fik ikke rigtig fremtvunget de store chancer.
Men én af smølferne – heldigt for ham, at jeg ikke husker hvem – havde en gigantisk chance i første halvleg, som desværre ikke blev omsat. Omvendt ramte ASA også tæt på trekant-sammenføjningen fra en spids vinkel efter et ret så godt gennembrud på venstrekanten.
Højgaard havde været nede at bide i græsset efter få minutter – og alle frygtede at skulle 10 mod 11 hele kampen. For udskiftere havde vi ikke med. Men Højgaard kom sig, og var nok den mest løbevillige brik, vi havde at flytte rundt med rent offensivt i første halvleg.

Når nu planen egentlig holdt, så var det yderst ærgerligt, at en ellers velspillende Bjælke i en presset situation blev presset til uforsætligt at lave selvmål i forbindelse med en lang medløber. Der var skub i ryggen, men sket er sket. Ærgerlig udvikling. Endnu mere få minutter senere, da ASA fik tilkendt et utrolig tyndt straffe.
Molle var efter et hjørnespark impliceret i lidt klumpspil i feltet, ender liggende på græsset og får tilfældigt påskudt bolden på en arm, der er næsten helt inde til kroppen. Dommeren så det helt tydeligt ikke, men ASAs protester var nok til at få ham til at fløjte.
Straffet var resolut sparket ind midt i målet via overliggeren.

Ja, skidt så det ud! Og ærgerligt var det. For som sagt stod vi godt på banen. Vi prøvede os med en 4-5-1, hvor Kim, Morten og David skulle ligge og tage presset fra deres opspil og skabe overtal på midten. Og det fungerede, hele vejen rundt for smølferne. Men fremadrettet havde det ikke set godt ud. Der var noget at bygge videre på i anden halvleg.

Og den offensive del blev lagt til spillet i anden halvleg, som smølferne på imponerende vis dominerede. Mere eller mindre fra start til slut. Vi viste os at have de fleste kræfter i sidste ende, og det gav pote. Overtaget på midten førte i stigende grad til gennemspillede opspils-mønstre. Ét af dem havnede i højre side ude hos Højgaard, som i et lynhurtigt rush drev kuglen frem i feltet. Han serverede en giftig tværbold på langs af det lille felt. Gotte bevarer overblikket i feltet, fikserer målmanden og springer over, så Stefan på bagerste stolpe kunne sparke læderet i kassen.
Perfekt indløb, god timing, og iskold inderside klinet langs nærmeste stolpe. Klasse, smølferne var tilbage.

Frustrationerne tog til hos ASA, de kunne fortsat ikke andet end at løbe i off-side. De fældede og blev over-matchet. Der tegnede sig et billede af et imponerende come-back.
Ca. et kvarter før tid fik vi lagt et indlæg mod forreste stolpe. Bolden nåede dog aldrig længere end lige ind i feltet, hvor Kim kom i fuld fart i modsatte retning og således var på vej til at tage bolden med sig langt ud af feltet. Alligevel kunne én af ASA-spillerne ikke dy sig for at vælte Kim omkuld. Et meget, meget klodset, men et meget tydeligt straffespark.
David tog sig af opgaven, og placerede læderet knusende sikkert ude ved venstre stolpe uden chance for deres keeper.
Forinden var ASA blevet tilkendt en 10-minutters udvisning, og selv da de blev fuldtallige formåede de aldrig at presse os igen.
De små blå lignede pludselig det mest sandsynlige vinderhold, men det endte med uafgjort. Og det kan smølferne – alt taget i betragtning – være ganske godt tilfredse med.

Der var en anderledes hold-gejst og godt sammenhold. Helt sikkert noget at bygge videre på.
Og næste kamp ligger minsandten på en fredag aften. Det lugter af en pilsner eller fem, gør det.

David

Kampfakta: ASA - AC Smølf