3. Marts 2002

Sejr over Vietnam

AC Smølf kunne trække sig ud af kampen mod FC Vietnam med en 4-3 fighter-sejr, efter at have været bagud to gange. Kampen blev spillet under vanskelige omstændigheder, hvor et lag mudder dækkede en frosthård bane, men alligevel var spillet i perioder væsentlig bedre end i hvad man så i den første træningskamp.
Sejren kunne endda være blevet større, idet smølferne havde op til flere friløbere, men symptomatisk for kampen kom målene efter mere uorganiseret spil, hvor bolden blev fightet ind. Desuden gik AC Smølf glip af et klokkeklart straffespark i slutningen af 1. halvleg, som kun dommeren ikke så, idet han mente, at det var en smølf der nedlagde Stefan K, netop som han skulle til at putte bolden i nettet.

Kampfakta: FC Vietnam - AC Smølf