17. Marts 2002

Løbetræning og cup

Det har været en weekend uden kamp, hvilket må betyde at der til tirsdagens løbetræning igen vil være stort fremmøde. De forrige to tirsdage har det nemlig været yderst sløvt med henholdsvis 3 og 2 personer, fordi folk åbenbart mener, at det er nok at være aktiv én gang om ugen. At der ligger lidt vand på halvdelen af ruten bør ikke være en forhindring, men blot en udfordring som har udviklet sig til et slags triathlon/orienteringsløb de forløbne gange.

Folk der har kigget på aktivitetsplanen har måske bemærket en "eventuel JBU-cup" kamp den 24. april, men da jeg netop er kommet i tanke om, at vi som et serie 5 hold sidder over i første runde, bliver der ingen kamp denne dag, men blot almindelig træning.
Til gengæld starter både serie 5 og 6 sammen i første runde af DONG-cuppen, så med mindre vi bliver trukket ud som en af oversidderne vil vores første kamp i denne cup være tirsdag den 9. april og efterfølgende sejre vil betyde kampe hver efterfølgende tirsdag, ihvertfald i de første runder. Dette betyder at hvis vi når 4. runde, skal vi til at omlægge spilletidspunkter, da vores kamp mod 1900 er blevet flyttet fra lørdag den 13. april til tirsdag den 30. april, men den tid den sorg.

Vi ses på tirsdag.

Snefens