24. Marts 2002

Nederlag til 1900 i træningsturnering

Efter en lille pause var smølferne igen i aktion i serie-5 træningsturneringen på grus. Dagens modstander var Aarhus 1900, som også er at finde i vores pulje når den rigtige turnering starter.
I modsætning til den forrige kamp mod Kolt/Hasselager kunne vi denne gang mønstrer hele 11 mand, men det var dog en langtfra optimal trup, med Formand Malle i mål og fuld spilletid til de frygtindgydende smølfer WesterG og undertegnede, som henholdsvis angriber og venstre midt.
Forskellen i spillere var dog næsten det eneste der havde forandret sig fra Kolt/Hasselager kampen. Vi var igen godt med i starten og kom foran, hvorefter vi faldt sammen og hele 2. halvleg var én stor katastrofe, hvor udsparkende var dårlige, modtagelsen værre, organiseret opbyggende spil ikke-eksisterende og forsvaret hullet som en si. Positive ting var at Malle fik en del motion med at løbe efter bolden hver gang 1900 skød forbi målet, hvilket vel skete en 15-20 gange i 2.halvlegs medvind.
Nederlaget blev på 1-4, men kunne godt have været blevet større.

Kampfakta: Aarhus 1900 - AC Smølf

Snefens