21. April 2002

Æg til arvefjenderne

I smølfernes anden turneringskamp var modstanderne "arvefjenderne" fra Team Leo, så smølferne var ekstra opsatte på en sejr. Holdet var i næsten stærkeste opstilling, dog måtte Pau undværes da han desværre har beskadiget sit knæ så meget, at han er ude mindst hele forårs-sæsonen.
Team Leo kom bedst fra start med godt opspil, men det førte ikke til noget, og langsomt begyndte Smølf at sætte sig på kampen. Leo havde ofte meget vanskeligt ved at få bolden væk, og efter en halv times spil bragte Vork smølferne i front med en elegant tå forbi målmanden.
Fem minutter senere brændte det igen på, og efter fejl i deres forsvar dukkede 2-meter op ved den nærmeste stolpe og satte bolden ind. Opløsning begyndtes at spores i Team Leo's geledder, og da Jan et par minutter senere kanonerede bolden i netmaskerne med et skud langt uden for feltet blev deres sidste gejst slukket.
Efter pausen blev det gode spil forsat, og efter små ti minutter sendte Jeppe en meget dyb aflevering til Stoffer, som helt alene med målmanden fik bolden i nettet ved hjælp af undersiden af overliggeren.
Så syntes smølferne åbenbart at sejren var stor nok, og Team Leo kom så mere og mere med i kampen. De viste sig dog at være uhyre ineffektive i angrebet, og selv om de havde en del skud, var de kun farlige en enkelt gang hvor 2-meters hovedstødsforsøg på eget(!) mål blev sparket væk på stregen af Jeppe.
Kampen endte med en 4-0 sejr. Et ganske fortjent resultat.

Kampfakta: AC Smølf - Team Leo IF

Snefens