20. Maj 2002

"Hul i hovedet"-resultat mod islændinge

En på papiret let opgave mod det islandske bundhold, SF Hekla, viste sig at volde alvorligt hovebrud for smølferne; i mere en én forstand. Under opvarmningen smadrede Stoffer og Sloth hovederne sammen, hvilket medførte at begge fik en flænge i panden. Stoffers var ikke værre end at han kunne spille med en tape-bandage ala Björn Borg, mens det var mere alvorligt for Sloth der måtte på skadestuen og have den voldsomt blødende flænge limet. Det betød at Jacob P. overtog Sloths plads i forsvaret.
Allerede fra start viste det sig at det ville blive en kamp hvor der skulle kæmpes for at komme frem til chancerne. Hekla havde nemlig besluttet at pakke sig helt sammen nede på egen banehalvdel, hvilket betød at smølferne havde let ved at spille bolden til og over midten, hvorefter de så blev mødt af en mur af modstand. Hekla håbede så åbenbart at slå til på kontra.
Det skulle vise sig at lykkes, idet de allerede 5 minutter inde i kampen kunne sende en bold ind i feltet som blev flot helflugtet op i målhjørnet.
Der blev dog kæmpet fortrøstningsfuldt videre, og pga af det ringe pres som blev lagt var det relativt nemt at komme ned af fløjene og lave et indlæg. Størstedelen af smølfe-angrebene udformede sig derfor som et kort udspark til enten højre eller venstre back, som så kunne trække langt op i banen uden at blive presset, hvorefter de der blev lavet en bold frem til en af fløjene, som så løb ned og lagde den ind over. Problemet var bare at vores indlæg i kampen alt for ofte lå så målmanden enten greb den eller også blev den headet/sparket væk, op til vores forsvar som så kunne spille den ud på fløjen igen.
Der blev fløjtet til halvleg og smølferne kunne se tilbage på en halvleg, som de havde siddet på spillemæssigt, men hvor det ikke var blevet til de store chancer pga det kompakte forsvar. Det kunne dog kun være et spørgsmål om tid.
Sådan skulle det dog ikke vise sig at gå. 10 minutter inde i anden halvleg hoppede en af Heklas lange bolde over forsvaret og en enlig angriber kunne alene med Krel løftet bolden i mål.
Et fortsat pres førte i minutterne efter stadig ikke til mål, og bekymringen begyndte at stige. De blev dog lettet lidt da Højgaard med lidt over 20 minutter tilbage kunne sættet bolden i mål efter en løs chance i det tæt befolkede felt.
Da han minutterne efter endnu engang scorede denne gang efter oplæg af Jens var alle folk sikre på at nu ville målene begynde at strømme ind. Det gjorde de dog ikke og spillet røg tilbage som det havde været hele kampen igennem.
5 minutter før tid skete katastrofen så, da en off-side fælde kiksede og en Hekla-spiller kunne sende bolden i mål med et fladt skud. Frustrationerne brød nu ud i fuldt blus hos flere af smølferne, og Stoffer og René måtte i de døende sekunder af kampen indkassere gule kort fra den svage dommer, da de beklagede sig over hans manglende fornemmelse for tid.
Et yderst skidt resultat i en kamp hvor spillet egentlig var meget godt, måske på grund af det ringe pres Hekla lagde, men hvor den sidste aflevering oftest kiksede.

NYT: Jeppe tager turen og "fyrer" venstrebenet af. Film (2.2MB)

Kampfakta: SF Hekla - AC Smølf

Snefens