1. August 2002

I gang igen efter pausen

Sommerpausen er forbi og dette betyder at den ugentlige gang lette spil til to mål bliver afløst af regulær træning, hvor første gang bliver på mandag (den 5/8), kl 18:30. Derefter er der ved at blive arrangeret en træningskamp i stedet for onsdagens træning. Modstanderen bliver her Åbyhøjs serie 5 hold, som vi også trænede mod sidste sæson, hvor det blev til et 2-3 nederlag, så der er noget at revengere.
Der er i sommerpausen sket lidt trafik ind og ud på holdet. Coach har stoppet fodboldkarrieren for at hellige sig sine studier, mens René regner med at være ude i ca. et halvt år pga en knæskade. Et halvt år er også hvad Jacob P. regner med at være væk på grund af studier i Kbh, ihvertfald i hverdagene, mens han burde kunne træde til i weekend-kampene hvis det bliver nødvendigt. Af tiltrædelser er Pau tilbage, hvor han i det mindste kan træne med. Om han kan holde en hel kamp er endnu uvist, og af helt nye har der i sommerens løb været et par nye, som det bliver spændende at følge.
Første turneringskamp bliver på søndag den 11. kl 13:00, hvor modstanderen er IHF på udebane.

Snefens