8. September 2002

Skuffende resultat efter ny dommer-udeblivelse

For anden gang af tre hjemmekampe udeblev dommeren, og Formand Malle måtte påny stå for at dømme. Allerede efter et minut kunne han dømme mål, da Højgaard modtog bolden lidt inde på Viby's bane og driblede hele vejen ind i feltet hvorefter han udplacerede målmanden. Viby var grundig presset i starten af kampen, og deres målmand lavede et fælt drop efter små ti minutter da han trillede bolden lige ud til Højgaard. Han kunne trille bolden i mål, med en (lidt for) behersket inderside, som målmanden lige akkurat ikke kunne indhente.
Efter dette svarede Viby hurtigt igen, da de få minutter senere flugtede bolden i mål efter et indlæg. Dette var noget af det eneste farlige de kreerede, mens smølferne gang på gang kom frem til kæmpe chancer, men Højgaard havde tilsyneladende opbrugt sin scoringskvote, og kunne ikke lukke kampen. Derimod var Viby mere effektive da i halvlegens sidste minutter kom helt tilbage i kampen med en udligning.
Anden halvleg var slet ikke på højde med første, og antallet af målchancer faldt drastisk. Det var endda Viby der var tættest på en scoring, men deres langskud ramte overliggeren. Selv da smølferne kom i overtal i de sidste 10 minutter kunne de ikke komme frem til noget virkeligt farligt, så kampen endte 2-2.

Kampfakta: AC Smølf - Viby IF

Snefens