5. Oktober 2002

AGF sejrede

Det blev til et ubehageligt 5-0 nederlag da modstanderen for anden uge i træk var et tophold.
Da René Lange blev skadet i sidste uge og alligevel snart skal opereres, var der fundet en ny mand til pladsen. Denne gang var det endda en regulær målmand som der belv hentet fra de bekendtes rækker, og det ser ud til at smølfernes problemer på pladsen dermed er løst for de resterende kampe i efteråret. Defensivt manglede både Jens og Jeppe, så en typisk halvskadet Pau og Christian blev sat ind der. Derudover manglede Stoffer i front, da han på sin rus-tur smadrede sit knæ for resten af sæsonen. Flot!
AGF spillede stort set som sidst med en gang hurtige kombinationer, som smølferne havde svært ved at standse. Deres første mål kom da også allerede efter 7 minutter, da AGF tog et hjørnespark hurtigt, inden smølferne fik dækket op, og en umarkeret agf'er kunne heade bolden ind.
Næste mål kom efter 23 minutter, men dette så jeg ikke da jeg da var oppe i omklædningsrummet. Efter signende var Pau dog ikke helt uskyldig i det. Derefter blev det hurtigt til 3-0 ved et agf-angreb der endte med et indspil til en AGF'er der blot kunne sætte foden på og putte den i det tomme mål. Man kunne begynde at ane et totalt sammenbrud, men det skete dog ikke og da AGF 5-6 minutter før pausen fik et gult kort, kunne der gåes til pausen uden yderligere scoringer. De nærmeste smølfeforsøg var nogle langskud, men de var ikke rigtig farlige.
Der kom heller ingen scoringer i det første kvarter af anden halvleg, men AGF havde ellers muligheden for det, da der blev dømt straffe, efter at René i målet havde kastet sig ud i en AGF'er der var kommet alene med ham. Straffet var dog svagt, og det flade skud nøjedes med at snitte ydersiden af stolpen.
Mere præcis var de istedet på et frispark lidt uden for feltet. Skuddet gik ind efter at René kun lige kunne få fingrene på det. Få minutter senere blev det endvidere til 5-0. Smølferne havde dog alle muligheder for at få et trøstemål, da Niels blev holdt i feltet. Vorks skud var dog ikke godt nok, og sad lige i favnen på målmanden.

Kampfakta: AC Smølf - AGF

Snefens